Hårdt kvæstet i ulykke
En person er i kritisk tilstand efter et frontalt sammenstød med en anden bilist, som også er kørt på hospitalet
Mandag eftermiddag kørte to biler frontalt sammen på Clausholmvej ved Paderup syd for Randers.
Begge bilister blev efterfølgende kørt på hospitalet, og den ene er i kritisk tilstand.
Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes
- Umiddelbart er den ene bil kørt frontalt ind i den anden, men vi kender ikke årsagen, og vi har tilkaldt en bilinspektør, siger indsatsleder Christian Nøddelund fra Randers Brandvæsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ved ulykken anvendte Randers Brandvæsen for første gange metoden kæderedning, hvor bilen bliver trukket fra hinanden, mens den tilskadekomne stadig sidder i den.
- Det var en succes, og den tilskadekomne kom hurtigt ud af bilen, siger Christian Nøddelund.
Se: Uden for livsfare efter ulykke
Både brandvæsnet og politiet er stadig i gang med oprydningsarbejdet, og de har derfor på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger om ulykken.