Udsatte unge får hjælp af 'Broen'
Den frivillige organisation 'Broen' har hjulpet basketballspilleren Enna Pahadzic
Enna Pahadzic spiller basketball. Både i Åbyhøj med pigerne på hendes årgang, og så i Horsens, hvor hun træner med drengene.
Transporten, træningen og tøjet koster penge, og det er ikke penge, som man har flest af i Enna Pahadzic' familie.
- Basket er ikke en Team Danmark-støttet sport, så mine forældre skal betale for træning, tøj og tog frem og tilbage. Det kan løbe op i 10-15.000 kroner om året, siger hun.
Og det er ikke penge, som familien kan betale.
Derfor søgte hun hjælp hos støtteforeningen 'Broen'.
'Broen' er en frivillig organisation, der blev stiftet af Hans Søgaard i Horsens i 2002.
I dag støtter afdelingen 500 unge med deres sport, og stifter Hans Søgaard fik årets fællesskabspris i år for 'Broen'.
- Vi kaldte den 'Broen', fordi den skulle bygge bro mellem de udsatte børn og så et aktivt liv inden for idrætsforeninger eller andre aktiviteter, siger han.
Men han mener ikke, at han fortjener prisen alene.
- Det er ikke mig, der skulle have den pris. Det er de mennesker, der bruger oceaner af timer på at hjælpe til.
Du kan få hele historien om Enna Pahadzic og Hans Søgaard øverst i artiklen.