Horsens IC på delt førsteplads
Sikker udesejr over bundholdet
28. jan 2015, kl. 21:47
Mere end 30 dage gammel
Med en sikker udesejr over bundholdet Aalborg spillede Horsens IC sig onsdag aften på en delt førsteplads i mændenes basketliga.
Opgøret i Aalborg Stadionhal endte 104-71 til østjyderne.
Allerede efter få minutter lykkedes det Horsens IC at tage føringen, og derefter cruisede gæsterne sejren hjem, uden at de to point nogensinde for alvor var i fare.
Topscorer for Horsens IC blev Vedran Borovcanin med 29 point.
Med sejren ligger Horsens IC side om side med aarhusianske Bakken Bears i toppen af tabellen. Begge hold har 30 point.
Horsens IC har dog spillet én kamp mere end de aarhusianske lokalrivaler.