HIC henter profil hjem igen
Basketballklubben Horsens IC har hentet landsholdsspiller tilbage til klubben
23-årige Frederik Rungby vender tilbage til sin tidligere klub Horsens IC, hvor han skal forsøge at forsvare klubbens danske mesterskab i basketball.
Frederik Rungby har spillet i Horsens IC før, men skiftede græsgange og har tørnet ud for SISU i en periode.
Læs også
- Jeg føler, tiden er kommet til, at jeg skal tilbage. Tidspunktet er det rigtige nu. Jeg har udviklet mig som spiller, og HIC har udviklet sig rigtig meget som klub. Så matchet er perfekt, og det bliver rigtig godt. Jeg kender klubben, og klubben kender mig. Menneskerne i klubben og trænerstaben er den samme, som da jeg rejste, så det er kun positivt, jeg kender dem. Jeg har savnet at spille i Forum Horsens, siger Frederik Rungby ifølge Horsens IC's Facebookside.
Den 23-årige forward har også flere kampe for det danske landshold på cv'et, og i sidste sæson var han blandt SISU's bedste spillere. Her scorede han omkring 14 point i snit per kamp.