Ung bilist overså ældre mand
63-årig ramt af svingende bil
22. nov 2014, kl. 12:17
Mere end 30 dage gammel
En ældre mand kom fredag lettere til skade, efter at være blevet påkørt af bil.
Den 63-årige mand kom kørende på sin knallert på Århusvej i Søften.
Her overså en 18-årig kvindelig bilist manden på knallerten, da hun skulle foretage et højresving ad Engdalsvej.
Bilen og knallerten kørte sammen, og den 63-årige mand blev kørt på skadestuen:
- Han blev behandlet for lettere skader, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den 18-årige bilist kom ikke noget til i forbindelse med sammenstødet.