Studerende vandt flot pris
Fik første plads for at designe et nyt frisørslag
21. nov 2014, kl. 08:46
Mere end 30 dage gammel
Seks studerende fra Erhvervsakademi Aarhus har vundet en stor pris ved Danish Entrepreneurship Award.
Det er et frisørslag, som vha. silikoneteknologi forhindrer hår og vand i at komme ned i nakken og på ens tøj, der gav de seks studerende 1. pladsen i Idékonkurrencen for videregående uddannelser.
Med prisen vandt de studerende 10.000 kr., og de håber, at de nu kan sætte idéen i produktion:
- Vores produkt er ikke i produktion endnu, men det håber vi på, så snart vi har fået et patent på det, skriver eleverne i en pressemeddelelse.
Også Prinsesse Marie kom forbi Danish Entrepreneurship Award og så de seks studerendes kreation.