Stjal mørbrad: Nu skal hun i fængsel
Kvinden stjal kød for 5.000 kroner
Retten i Aarhus besluttede i dag at varetægtsfængsle en 39-årig kvinde fra Aarhus, efter at hun blev taget i at stjæle oksemørbrad fra en Meny i Risskov.
Kvinden forsøgte i alt at stjæle seks oksemørbrader. Hun lagde kødet ned i en kurv, hvorefter hun bevægede sig et andet sted hen i butikken og lagde det ned i en taske.
Kvinden blev standset udenfor butikken. Hun var sammen med en mand, som også havde stjålet noget oksekød, det blev først opdaget, da man gennemgik videoen, og derfor blev han ikke anholdt.
Den 39-årige kvinde, der blev fremstillet for butikstyveri, er varetægtsfængslet i 4 uger #politidk #anklager https://t.co/5ePxp9iEeC
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) June 8, 2016
Dyrt kød
Baggrunden, for at kvinden blev fremstillet i grundlovsforhør, var hendes fortid og værdien af det stjålne kød, der var nemlig oksemørbrad for en betydelig mængde penge i kvindens taske.
- de seks stykker oksemørbrad havde en værdi af 5.000 kroner, siger politiassistent ved Østjyllands Politi Marianne Morgen.
Kvinden er i første omgang varetægtsfængslet i fire uger.
Det var ved Meny i Risskov, at kvinden stjal kødet