Salling pakkes ind i 500.000 julelys
Stormagasinet Salling gør klar til jul
Med to månederne og et par dage til juleaften er arbejdet med at gøre Sallings varehus i hjertet af Aarhus juleklar.
Således har fire-seks mænd de seneste dage arbejdet på at pakke varehusets facade ind lyskæder med intet mindre end 500.000 lys i.
Det arbejde sker traditionen tro i efterårsferien, og i næste uge præsenteres det store julelys-show for aarhusinanerne.
Læs også
- Vi tænder lysene fredag den 28. oktober, og det bliver en festdag i Salling. Vi får besøg af Shaka Loveless og Rasmus Walter, som giver en minikoncert omkring klokken 19, og fru Salling er med til at tænde lysene der. Derudover vil der være en masse arrangementer og konkurrence, siger Merete Nørgaard, der er souschef i dekorationsafdelingen i Salling.
Hun fortæller desuden, at der er tale om energibesparende pærer i lyskæderne.
Sidste år havde Salling også varehuset pakket ind i 500.000 energibesparende LED-lys, og her blev det oplyst, at juleudsmykningen gennem to måneder bruger den samme mængde strøm, som en almindelig dansk husstand bruger på en måned.
I videoen øverst på siden kan du høre mere om julelysene og arbejdet med at sætte det op.