Nyt værk fra Ukendt Aarhus
Anonym fotograf fortsætter med at begejstre
Den anonyme kunstner og fotograf - Ukendt Aarhus - fortsætter med at begejstre med sine fotografier fra Aarhus.
"Ukendt Aarhus - du har igen ramt plet."
"Wauw, hvor flot!"
"Tak til Ukendt Aarhus for de altid super flotte billeder. En fornøjelse at følge med i."
"Så fede billeder, og her endnu et! Jeg er stor FAN."
Sådan lyder nogle af de mange kommentarer på Ukendt Aarhus' facebook-side, efter den anonyme fotograf tirsdag aften offentliggjorde et nyt fotografi på siden. Et fotografi, som er taget fra toppen af Aarhus Rådhus.
Ukendt Aarhus bevæger sig ud og rundt i de mørke gader, når byen sover. Her bestiger han kirker, kraner og forladte bygninger for at se Aarhus fra nye vinkler.
- Jeg gør det, fordi jeg er nysgerrig, og fordi jeg simpelthen ikke kan lade være. Jeg synes, det er fantastisk spændende at bevæge sig rundt i en by som Aarhus og næsten have den helt for mig selv, har den ukendte kunstner tidligere fortalt TV 2 | ØSTJYLLAND.
TV 2 | ØSTJYLLAND var i april 2014 med Ukendt Aarhus rundt i natten. Se eller gense indslaget øverst.