Mand i retten for vold mod eks-kæreste
30-årig mand slog 27-årig kvinde i hovedet med knytnæveslag
OPDATERET 13.39: En 30-årig mand bliver i dag, fredag, fremstillet i retten i Aarhus. Han sigtet for vold mod en 27-årig kvinde, som tidligere har været kæreste med.
Ifølge vidner slog den 30-årige mand sin eks-kæreste i ansigtet med et knytnæveslaget, og ved slaget faldet den 27-årige kvinde bagover, så hun slog hovedet i asfalten.
Episoden skete i Aarhus midtby på åben gade.
- Der var en, der anmeldte episoden, og da det jo var en tidligere kæreste, som kvinden kender, så var det relativt nemt at finde frem til ham, siger politikommissær Thomas Hinge fra Østjyllands Politi til tv2oj.dk.
Herefter blev den 30-årige anholdt af politiet. Fredag formiddag var der grundlovsforhør, og manden blev varetægtsfængslet i fire uger.
Thomas Hinge oplyser, at kvinden ikke er kommet alvorligt til skade, og der ikke er tale om grov vold.