Målmandstalent skal til Monaco
Thomas Hagelskjær fra AGF skal til prøvetræning i udlandet
Thomas Hagelskjær er et navn, man skal huske på i fremtiden. Den unge keeper anses for at være et af de helt store danske målmandstalenter.
Nu får udlandet også mulighed for prøve kræfter med ham.
Hans nuværende klub, AGF, skriver i dag på sin hjemmeside, at Thomas Hagelskjær den kommende uge er at finde hos AS Monaca, der sluttede som nummer tre i den bedste franske liga, Ligue 1.
Se også: AGF forlænger med stortalent
Det er tredje gang, at han skal til prøvetræning i en udenlandsk klub. Tidligere har han været forbi engelske Everton og tyske Werder Bremen.
Prøvetræningen i Monaco er ikke det eneste eventyr, Thomas Hagelskjær har været på i år.
I marts fik han debut for U21-landsholdet. Før det har han også spillet for de andre ungdomslandshold lige fra U16 til U20 - og nu U21.
Selvom udlandet nu kalder, ligger hans klub stadig i Aarhus. Thomas Hagelskjær og AGF har papir på hinanden frem til sommeren 2018.