Kortslutning måske årsagen
Politiet efterforsker stadig brand på Sødalskolen
Østjyllands Politi efterforsker stadig den brand, der opstod på Sødalskolen i Brabrand den 12. oktober.
Politiets umiddelbare formodning var, at branden var påsat. De brandtekniske undersøgelser peger dog i en anden retning.
- De brandtekniske undersøgelser er nået frem til, at man ikke kan udelukke, at det er en kortslutning i nogle el-installationer, som har startet branden, siger politikommissær Peter Grove Munk til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- Der er ikke fundet brandbart væske på stedet, så det peger også på en kortslutningbrand. Det er dog stadig for tidligt at drage en endelig konklusion, slutter han.
SE OGSÅ: Skolebrand er slukket
Brand opstod i Sødalskolens gymnastiksal omkring klokken 21 den 12. oktober. Det lykkedes for brandvæsnet at isolere flammerne, så de ikke nåede at sprede sig til andre bygninger.
Gymnastiksalens tag er delvist udbrændt og selve gymnastiksalen er både sod-, røg- og vandskadet efter slukningsarbejdet.