Folkeafstemning: Det blev et 'nej' - men aarhusianerne sagde 'ja'
Tre ud af fire aarhusianske valgkredse sagde ja
Det blev til et dansk nej til at omdanne Danmarks retsforbehold i EU til en tilvalgsordning. Det er resultatet af torsdagens folkeafstemning.
I de fleste østjyske valgkredse er det også det billede, som tegner sig.
Dog skiller Aarhus sig betydeligt ud, viser den foreløbige optælling af stemmerne.
Her er der i tre ud af de fire aarhusianske valgkredse et ja-flertal. Størst er det i Aarhus Øst-kredsen, hvor 56,8 procent af stemmerne blev et ja.
Østjyderne er splittede - men det blev et 'nej'
I Aarhus Syd stemte 54,7 procent ja, mens det i Aarhus Nord endte på 51 procent.
I Aarhus Vest var det modsat de andre aarhusianske valgkredse, og her blev det til et nej på 51,2 procent.
i Odder blev det også til et ja med 52,8 procent, og i Skanderborg resulterede folkeafstemningen ligeledes i et ja.
Til sammenligning stemte 59,8 procent nej i Randers Nord og 58,1 procent i Horsens.