Firma kan blive smidt væk
Polsk firma mistænkt for snyd ved byggeri
Fagforbundet 3F mistænker polsk firma for at snyde sine ansatte for løn.
Polske jord- og betonarbejdere på sygehusbyggeriet i Skejby er i følge fagforbundet 3F blevet tvunget til at tilbagebetale op mod halvdelen af deres løn.
Som beskrevet her på TV 2 | ØSTJYLLAND tidligere tirsdag beskylder 3F et polsk firma for at snyde sine ansatte.
Og det kan i sidste ende betyde, at firmaet bliver smidt væk fra byggeriet af det nye Universitetshospital i Skejby ved Aarhus, fortæller projektdirektør for byggeriet af det nye Universitetshospital.
- Hvis det er korrekt, så er det fuldstændig utilgiveligt, og så vil der blive grebet hårdt ind overfor de pågældende entreprenører, hvis det er tilfældet, siger Frank Skriver Mikkelsen, projektleder DNU.
Og det kan betyde en bortvisning af firmaet.
- Hvis det er nogle meget grove tilfælde, så har vi mulighed for at smide folk væk fra pladsen, siger Frank Skriver Mikkelsen.
Sagen handler om, at en polsk arbejder fra et polske firma, har fortalt 3F, at han får løn efter dansk overenskomst, men problemet er bare, at firmaet kræver, at han betaler alt over 10 Euro i timen til det. Det svarer til næsten halvdelen af lønnen.
- Det er en af de grovere sager, jeg har været med til, siger Ole Christiansen, der er formand 3F Aarhus Rymarken.
Du kan se mere om sagen i indslaget over artiklen.