Fandt hash i handskerummet
29-årig bilist uden kørekort anholdt
23. dec 2014, kl. 12:18
Mere end 30 dage gammel
En 29-årig mand fik et dobbelt rap over fingrene, da han mandag aften blev standset af politiet på Skanderborgvej i Viby i Aarhus.
Ifølge Østjyllands Politi blev den mandlige bilist standset af en politipatrulje kl. 21.30.
Det viste sig, at den 29-årige ikke havde noget kørekort, da hans førerret tidligere er blevet inddraget.
Da betjentene ransagede mandens bil, fandt de en joint samt 2,9 gram hash i handskerummet.
Den 29-årige blev derefter anholdt og kørt på politistationen. Han er nu blevet løsladt.