Besøgte Gellerupparken
Vil lære af erfaringerne fra Gellerupparken
Minister for By-, Bolig- og Landdistrikter Carsten Hansen (S) besøgte i dag Gellerupparken i det vestlige Aarhus.
Sammen med en delegation bestående af blandt andre Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp og mange flere indsamlede ministeren nyttig viden om, hvad der virker i forhold til at forebygge kriminalitet blandt de unge i det udsatte boligområde:
- Vi skal til at lave en ny boligaftale for de næste fire år, og det drejer sig om 5-6 mia. om året, og der har Gellerup jo indhøstet en lang række erfaringer omkring tryghed, som vi tror, er den vigtigste faktor for at få omskabt de her områder og få dem åbnet op, siger Carsten Hansen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ministeren fortæller, at han er meget imponeret over, hvad man gør i Gellerupparken:
-Vi er meget imponerede over, hvad man gør, og hvad man har tænkt på her, og jeg vil gerne høre om både de gode og de dårlige erfaringer, siger han.