Afføring er et vidundermiddel
Afføring fra raske kurerer tarmsygdom
Blendet afføring sprøjtet ind i tarmen. Det lyder ikke så lækkert, men det virker altså bare og det kurerer sygdomme. Det kan 71-årige Knud Weye Christiansen skrive under på.
- Jeg har det godt og jeg er glad, siger han.
For 14 dage siden fik han sprøjtet en blanding af afføring fra en rask person og saltvand sprøjtet ind i tarmen. Her skulle det dræbe en genstridig baktiere, der i halvandet år har givet han kronisk diarré.
Det virker
Knud Weye Christiansen er glad for indgrebet. Lægerne havde uden held forsøgt at slå bakterien ned med antibiotika. Og Knud Weye Christiansen er ikke i tvivl om, hvad der var sket, hvis han ikke havde fået en afføringstransfussion.
- Så var jeg nok død. Man kan ikke leve af antibiotika. Og det gjorde jeg i halvandet år.
Forskerne bag opdagelsen håber nu på, at metoden også kan kurere både diabetes, fedme, kronisk tarmbetændelse og autoimmune sygdomme som psoriasis