20.000 løbere klar til DHL på få timer
Aarhus Motion har solgt næsten halvdelen af pladserne til årets DHL Stafet
Der må have været en del medarbejdere, der tirsdag har brugt middagspausen på at sidde klar ved computeren.
For da Aarhus Motion aktiverede tilmeldingsknappen til DHL Stafetten 2016 klokken 12 tirsdag - gik der blot få timer, så havde 20.000 løbere tilmeldt sig stafetten.
- For mange virksomheder er deltagelsen i DHL Stafetten blevet en del af deres DNA, og de har ofte ønsker til både løbsdag og teltplacering - derfor er de ofte tidligt ude, når der skal bookes både hold og telte, siger eventchef Thomas Glud fra Aarhus Motion.
Deltager med flere tusinde motionister
Et par af de helt store firmaer er Aarhus Kommune, regionen og Dansk Supermarked. De deltager med flere tusinde motionister og har haft muligheden for at forhåndstilmelde sig.
Morten lader sig ikke stoppe af stomi
Med dagens mange tilmeldinger har Aarhus Motion solgt næsten halvdelen af pladserne til årets DHL Stafet.
Og selvom der er mange traditioner forbundet med DHL Stafetten, så er det også et arrangement i udvikling.
- Vi har i år en masse nye tiltag i ærmet, men dem løfter vi først sløret
for senere, fortæller Thomas Glud.