Plan om ny jernbane skaber bekymring i små lokalsamfund
Der er endnu ikke truffet nogen endelig beslutning om, hvor en eventuel ny jernbane mellem Silkeborg og Aarhus skal placeres.
Noget tyder på, at en ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg er kommet tættere på at blive virkelighed.
I hvert fald er tre ud af seks mulige linjeføringer nu blevet udvalgt til at indgå i en videre undersøgelse af mulighederne med trafikprojektet.
Det er dog ikke alle indbyggerne omkring jernbanen, der ser det som en positiv nyhed.
Det gælder blandt andre for Thomas Frost Dalgaard, der bor i Sejs-Svejbæk, hvor han er medlem af lokalrådet.
Her går den ene linjeføring igennem, og Thomas Frost Dalgaard er bekymret for, hvad det kommer til at betyde, hvis togtrafikken øges.
Som det er i dag, går bommen over jernbanen i Sejs-Svejbæk ned fire gange i timen.
Den kommer til at gå ned minimum seks gange i timen, mener Thomas Frost Dalgaard at vide, og det er det, der bekymrer ham.
- Bekymringen er jo, at vi ved ikke, hvad mere togtrafik igennem byen gør i forhold til støj og rystelser og bevægelsesfrihed over banen. Og så er der jo også det helt overordnede naturperspektiv.
Forkorter rejsetid med op til 14 minutter
Formålet med at etablere en ny jernbane fra Aarhus til Silkeborg er at forbedre den kollektive trafikbetjening i Midt- og Vestjylland ved at reducere rejsetiden fra Herning og Silkeborg til Aarhus.
I en politisk aftale blev det derfor besluttet, at Banedanmark skulle undersøge en ny, enkeltsporet jernbane på 30 kilometer mellem Aarhus og Silkeborg. Den skal betjenes af batteridrevne tog med en tophastighed på 160 kilometer i timen, hvilket forkorter rejsetiden med op til 14 minutter mellem de to byer.
Nu er man så nået frem til de tre mulige linjeføringer. Det er løsning nummer et, to og fem herunder, man har valgt at gå videre med:
Alle linjerne mellem Aarhus og Silkeborg vil have stop i Galten, og det er linjeføring nummer fem, der går igennem Sejs-Svejbæk.
De tre udvalgte løsninger
Vest for Galten - Silkeborg. Krydser både øst og nord for Nordskoven et Natura 2000-område. I øst krydses området via en landskabsbro. Forløbet nord for Nordskoven vil i modsætning til den østlige del medføre en væsentlig påvirkning. Terrænet er kuperet, og linjeføringen vil betyde direkte indgriben i over to hektar af habitatområdet, hvoraf en stor del udgøres af netop den naturtype, som Natura 2000-området er udpeget på grund af. Går desuden tværs igennem en rundhøj fra oldtiden.
Vest for Galten - Silkeborg. Her drejer banen fra motorvejsforløbet efter Hårup og vil derfor være en barriere, der fragmenterer landskabet. Det vil give en visuel gene og en påvirkning af de rekreative interesser, der er i området. Løsningen påvirker kulturarven med sit forløb igennem enkelte sten- og jorddiger samt anlæg inden for fortidsmindebeskyttelseslinjer.
Vest for Galten – Svejbæk. Her drejer banen fra motorvejsforløbet efter Låsby og forløber herefter igennem den sydøstligste del af Linå Vesterskov, som vil blive fragmenteret af banen. Det vil give en visuel gene og en påvirkning af de rekreative interesser, der er i området. De flere tog, som i fremtiden kører gennem Sejs-Svejbæk, vil muligvis medføre flere støjgener, hvilket vil blive undersøgt nærmere i en fremtidig miljøkonsekvensvurdering.
Kilde: Banedanmark.
Politiker vil have den dyreste løsning
Måske er der hjælp at hente hos folketingsmedlem Thomas Jensen, der er transportordfører for Socialdemokratiet. I hvert fald siger han til TV2 Østjylland, at han hælder mest til den nordligste linjeføring, som samtidig er den dyreste.
- Naturen ved Sejs-Svejbæk er unik, og den bliver brugt meget af borgerne. Derfor er jeg størst tilhænger af, at vi ikke kommer ned omkring Svejbæk med den nye jernbane, siger Thomas Jensen, der selv bor i Silkeborg.
Det er i forvejen kommet frem, at projektet bliver dyrere end først antaget. Et oplagt spørgsmål er derfor, om det overhovedet er realistisk, at det bliver til noget.
- Det håber jeg naturligvis, at det er. Sagen er den, at man er forpligtet til at lægge 50 procent af anlægssummen oven i prisen til en start, fordi undersøgelserne ikke er så detaljerede endnu, forklarer Thomas Jensen.
- Når vi får bedre og mere præcise undersøgelser, kommer vi tættere på en beslutning, og så skal vi ikke have det tillæg på. Så kommer vi forhåbentlig ned i noget, der er tættere på det beløb, vi har sat af på Christiansborg.
I materiale fra Banedanmark fra 2023 kan man se, prisen varierer fra 5,1 milliarder kroner for løsning nummer fem til 6,6 milliarder kroner for nummer et. Løsning nummer to koster 5,9 milliarder.
Det næste skridt i sagen er, at de tre linjeføringer skal undersøges nærmere, hvorefter der bliver lavet et endeligt beslutningsgrundlag, som Banedanmark præsenterer for forligskredsen bag trafikprojektet i første halvår af 2027.