Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Garagebrand truede stråtag

Beredskab og Sikkerhed rykkede mandag middag ud til en bygningsbrand i Lillegade i Ørsted.

Det oplyste operationschef Anders Jensen.

Der er gået ild i en garage, og det truer med at sprede sig til et nærliggende hus med stråtag.

- Vi er derude fra to stationer og er der nok noget tid endnu, siger operationschefen.

Klokken 16.55 oplyser brandvæsnet, at mandskabet næsten er hjemme igen. 

Der er dog fortsat en vognmand på stedet, der forsøger at løfte stråtaget af selve huset. 

Der er ingen tilskadekomne, og det vides endnu ikke, hvordan branden er opstået.