Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Dreng brændte bosted ned: Skal flere år i fængsel

En 17-årig ung mand har torsdag fået tre års fængsel for at sætte ild til en bygning på Vissingvej i Hadsten. Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Branden brød ud kort efter midnat natten til tirsdag den 10. oktober 2023 på et bosted for socialt udsatte unge, og flere unge mennesker måtte evakueres fra bygningen - iført deres nattøj.

Branden var så voldsom, at bygningen brændte ned til grunden.

Vissing institution brand
Foto: SpotFoto

Den dengang 16-årige blev kort efter anholdt og sigtet for at have begået "kvalificeret brandstiftelse med overhængende fare for andre personer".

Dommen er ubetinget. Den dømte har nægtet sig skyldig og udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.