Direktør: - Det her skal medarbejderne ikke udsættes for
Bo Skaarup, direktør for Naturhistorisk Museum Aarhus, fortæller nu, hvordan psykisk vold har påvirket dagligdagen på Molslaboratoriet.
- Det går ikke i længden. Det er jo vanvittigt.
Sådan karakteriserer direktøren for Naturhistorisk Museum Aarhus det pres, medarbejderne på Molslaboratoriet har været udsat for de seneste år i forbindelse med ”Rewilding Mols”.
Projektet, hvor heste og køer lever vildt på et indhegnet areal i Mols Bjerge, har hos nogle borgere sat sindene i kog i en grad, så det har været nødvendigt at lave en handlingsplan for håndtering af psykisk vold mod medarbejderne på laboratoriet.
TV2 Østjylland fortalte for nylig om handlingsplanen, der er lavet i samarbejde med Arbejdstilsynet. Dengang var planen endnu ikke vedtaget, men det er den nu, og derfor sætter direktør Bo Skaarup nu ord på den situation, han og medarbejderne står i.
- Det er et langvarigt pres. Et psykisk pres på mig og på hele organisationen, siger han.
Overfusning og nedgørelse af medarbejderne
I handlingsplanen er det beskrevet, hvordan medarbejderne på "Rewilding Mols" i en årrække har oplevet sabotage, trusler og chikane.
Overfusning, chikane og sabotage
Ifølge handlingsplanen bliver medarbejderne udsat for overfusning og nedgørelse via mails, sms'er, over telefon og ansigt til ansigt.
Desuden oplever medarbejderne, ifølge handlingsplanen, at chikanen bliver løftet ud på sociale medier, hvor medarbejderne også trues, udskammes og forhånes med billeder, video og lydklip.
Sabotagen består, ifølge Naturhistorisk Museum, i ulovlig fodring af heste og kreaturer på indhegnede arealer.
- Det handler om ulovlig fodring af heste og kreaturer på de indhegnede arealer, men i særlig grad også om den chikane og de trusler, medarbejderne på Molslaboratoriet udsættes for på matriklen via videooptagelser af medarbejderne, overflyvning med drone, ulovlig indtrængen i hovedbygningen samt overfusning og nedgørelse af medarbejderne, står der i handlingsplanen.
For direktøren, der har ansvar for de ansattes ve og vel, har konflikten været frustrerende.
- Jeg synes ikke, at der er nogen mennesker, som fortjener på den måde at blive udstillet, at blive skældt ud og chikaneret, når de loyalt går på arbejde. Der vil jeg som museumsdirektør følge planen for at sikre, at medarbejderne i videst muligt omfang beskyttes mod kræfter, som jeg jo ikke er herre over, men som jeg i hvert fald mener, ikke er rimelige, at medarbejderne på Naturhistorisk Museum skal udsættes for, siger Bo Skaarup.
Skal undgå konfrontation
Han er glad for, at ledelse og medarbejdere nu har en plan for, hvordan de skal agere, og han fortæller, at handlingsplanen er blevet til ved fælles hjælp.
- Det gode ved det her er, at det her dokument er lavet af selvsamme mennesker, som det vedrører. Det er henholdsvis direktionen for museet, de pågældende medarbejdere, der er tættest på - heriblandt forvalteren og medarbejderne på Molslaboratoriet - og så har vi haft Arbejdstilsynet med på sidelinjen. Så vi har defineret de her ting i fællesskab.
Medarbejderne på Molslab er blandt andet blevet konfronteret af aktivister, når de har været ude i det 120 hektar store område i Mols Bjerge.
TILTAG DER SKAL HJÆLPE MEDARBEJDERNE
Her er eksempler på de tiltag, der skal gøre det forsvarligt for medarbejderne at passe deres arbejde:
Minimering af konfrontation med modstandere:
I det åbne på arealerne kører man væk og kommer først tilbage senere.
Uden for bygningerne afslås oplæg på konfrontation om man søger indendørs.
Ved indtrængen i bygningerne afslås konfrontation, og man tilkalder hjælp fra kollega, hvis der er en tæt på, ellers tilkaldes hjælp fra politiet via opkald på 114.
Søg evt. bag en låst dør - i et værelse eller på et kontor.
Det overvejes om de direkte berørte medarbejdere skal udstyres med en overfaldsalarm.
Minimering af udskamning og forhånelse på sociale medier:
Man følger ikke med i diverse facebook grupper.
Man kommenterer ikke opslag på sociale medier vedrørende ”Rewilding Mols”.
Kilde: Handlingsplan for håndtering af psykisk vold udøvet af modstandere af "Rewilding Mols".
Her skal de fremover undgå aktivisterne ved at køre væk og så komme tilbage senere, står der i handlingsplanen.
- Så skal de jo bakkes op ledelsesmæssigt fra min og resten af direktionens side i, at det var godt, at de kørte væk og først kom tilbage senere. Og så skal jeg jo som leder sige, at det er bedre, at de er her i morgen som medarbejdere, og går glad på arbejde, end at de nåede det, som vi havde planlagt, siger Bo Skaarup.
- Nu sidder jeg og arbejder med psykisk vold
Han havde ikke regnet med, at det var det her, han skulle bruge sin tid på, da Naturhistorisk Museum Aarhus søsatte projektet i 2016.
- Vi ville egentlig lave et rewilding-projekt, der handlede om at gøre os alle sammen klogere på, hvordan vi kan få en rigere natur. Nu sidder jeg her og arbejder med psykisk vold. Det er godt nok langt væk fra projektets kerneformål. Men jeg må bare erkende, at som situationen er lige nu, så er det et vilkår, som vi bliver nødt til at værne os imod, siger direktøren.
Selv om parterne lige nu er så langt fra hinanden, at dialogen er erstattet af en plan for at undgå konfrontationer, håber han fortsat, at samtalen kan genoprettes.
- Det handler jo også om demokrati, og om at få nogle gode og ordentlige dialoger og en debat, som baserer sig på anstændighed, at man lytter, og man taler sammen. Man behøver ikke nødvendigvis at være enig, men man må respektere hinanden, siger Bo Skaarup.
I handlingsplanen er det angivet, at det er 'udvalgte borgere', som står bag det, Molslaboratoriet opfatter som chikane.
Det fremgår ingen steder, hvem det konkret drejer sig om.