Præst beder om ro - børn leger fangeleg midt i gudstjeneste
Der er for meget snak og leg, når børnefamilier besøger kirkerne, mener sognepræst.
Børn, der leger fangeleg, højlydt snak og glædesudbryd ved gensynsglæde.
Der er ikke tale om en familiesammenkomst, men i stedet en ganske almindelig gudstjeneste.
Dorthe Gudmund Larsen, der har været sognepræst i mere end 20 år, oplever en forstyrrende udvikling i, hvor meget børnefamilier fylder i kirkerummet, som hun også har fortalt om i et debatindlæg i Uge-Bladet Skanderborg.
- Børnene er meget i centrum, og de er virkelig også Guds gave, men det betyder ikke, at de voksne ikke skal lære dem nogle ting og tage ansvar for at vise dem, at der er forskellige rum til forskellige ting, siger præsten og uddyber:
- Udfordringen er at få alle til at føle sig velkomne, samtidig med det er et særligt rum.
Skal finde ro
Sognepræsten understreger, at alle er lige velkomne i kirken, og at hun er glad for, at der er fyldt med glade børn i kirkerummet. Hun oplever også, at mange familier kommer stille og roligt og falder naturligt ind i rammerne i kirkerummet.
Alligevel er søndagsgudstjenester nogle gange blevet sværere.
- Jeg har over de seneste år oplevet, at dåben engang var en lille højtidelig sammenkomst for de nærmeste, nu er det en fest med op til 80 mennesker. Det gør en forskel. Det er selvfølgelig skønt at komme til sådan en fest og fejre et lille nyt liv, men det er også klart, at det giver et andet fokus på, at nu skal folk se hinanden igen, siger Dorthe Gudmund Larsen.
Hun bekymrer sig om, at de andre kirkegængere ikke kan finde den ro, der skal til i kirken.
- Jeg tænker, åh nej, nu sidder den person og den person og har svært ved at finde roen. Det er jeg selvfølgelig ked af, siger Dorthe Gudmund Larsen.
- Der er rigtig god kirkegang i Ry, og de kommer, fordi de kan sænke skuldrende og finde ro bare den ene time om ugen. Hvis det er den forventning, man kommer med, og der så er tre-fire-årige, der samtidig vil bruge deres krop, så kan man ikke koncentrere sig eller finde den ro, tilføjer hun.
Leg fangeleg bagefter
Hun har endnu aldrig irettesat forældrene eller tysset på børnene.
- Men jeg har holdt en lille pause, fordi jeg som præst ikke bare vil råbe hen over hovederne på folk. Jeg tager lige ti sekunders pause, hvor jeg markerer, at vi skal finde fælles fodslag igen, siger hun.
- Det er dejligt med en mange glade børn, men de kunne måske lege tag-fat i dåbsværelset eller lære, at de må vente 20 minutter med at lege tag-fat, til vi er færdige.
Hun understreger, at hun godt ved, der ikke er nogen dåbsfamilier, der gør det af ond vilje, eller fordi de vil fylde det hele.
Skal der ikke være plads til det hele?
- Jo, men det er også vores ærinde at lære dem at mærke, at kirken er et særligt rum.
Kan du ikke sige noget til dem?
- Nej, jeg opdrager ikke på folk, men jeg forsøger at fortælle, hvordan det ser ud fra forskellige vinkler.
- Det er et dilemma, fordi kirken er vores allesammens kirke. Der skal ro til, og det er utrolig opløftende at sidde sammen. Det vil jeg gerne give videre, men hvordan kan jeg give det videre uden at være skrap og stille krav? spørger sognepræsten.