- Vi vil gerne tage ansvar
Kommunen vil hjælpe flere flygtninge
Presset på de østjyske asylcentre stiger. I dag er der 600 flygtninge i Østjylland og flere er på vej, og der er derfor brug for flere permanente indkvarteringsmuligheder.
Silkeborg er én af de kommuner, som gerne vil arbejde for at finde en lokation, der kan bruges til et mere permanent asylcenter.
- Silkeborg Kommune er en stor kommune, og vi vil også gerne tage vores del af ansvaret i forhold til at finde plads til de mange asylansøgere, der strømmer til landet, siger Steen Vindum (V), borgmester i Silkeborg, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
LÆS OGSÅ: Flygtninge på feriecenter
- Næste skridt er, at vi som kommune holder øjne og ører åbne: Er der nogen steder vi flytter fra på et tidspunkt? Og så tænker jeg også, at Udlændingestyrelsen holder øje med, om der er nogen private, som har et eller andet, der kan bruges.
Silkeborg modtog tirsdag 130 flygtninge - primært fra Syrien. De bor midlertidigt i feriecenteret Dayz Søhøjlandet i Gjern.
Se interview med Steen Vindum øverst.