Skanderborg slog til igen i Cigaræsken
Skanderborg Håndbold tog en imponerende skalp i hjemmekampen mod Bjerringbro-Silkeborg
Syv point i fire kampe er status efter at Skanderborg Håndbold tog en imponerende flot sejr i lokalbraget mod Bjerringbro-Silkeborg.
I Morten Børup Hallen i Skanderborg, som også bliver kaldet Cigaræsken på grund af sin størrelse, vandt værterne kampen med 23-21.
Kampene i Cigaræsken er næsten altid intense, da det er en af få tilbageværende haller i dansk tophåndbold, hvor sidelinjerne stadig er få centimeter fra de første tilskuerrækker.
Skanderborg Håndbold gik til pausen foran 13-10 mod favoritterne, men Bjerringbro-Silkeborg kom tilbage i kampen, og det lignede med ti minutter igen, at de ville løbe med sejren.
En stærk slutspurt sikrede dog Skanderborg-sejren, og så kunne jublen bryde løs i de intime rammer, som efterhånden er lidt af en favoritdræber-hjemmebane. For få uger siden var Aalborg Håndbold, der fik ørerne i maskinen på banen.
Både Skanderborg og BSV har syv point efter sæsonens seks første spillerunder. GOG topper ligaen med ni point.