Kim har ringet hjem
Efterlyst har nu givet lyd fra sig
19. sep 2012, kl. 08:41
Mere end 30 dage gammel
Der er kommet klare livstegn fra den 42-årig efterlyste, Kim Erik Hansen, fra Linå, der forsvandt torsdag i sidste uge.
Hans døtre beskræfter på socialmediet Facebook, hvor Kims billede har floreret som en efterlysning lige siden torsdag, at han tirsdag aften ringede til sin mor i Holland.
Grunden til, at han ikke har kontaktet familien tidligere, er, at han angiveligt har været bevidstløs i to døgn.
- Familien er stadig i chok over opkaldet i aftes. Jeg vil lige på familiens vegne bekræfte, at det er rigtig, at han har haft ringet til sin mor. Og han bliver hentet i dag. Tak for al hjælpen og støtten alle sammen, har døtrene skrevet på Facebook kort før kl. 08 onsdag morgen, skriver Midtjyllands Avis.