Efter 30 år som lærer: Vi overser en særlig type elever
Henrik Steffens har som lærer oplevet, hvordan inklusionen har taget næsten al tid fra undervisningen, så en række elever bliver overset og arbejdsmiljøet presset.
Henrik Steffens ser tilbage på 30 år som skolelærer i Silkeborg.
- Der er et enormt savn til børnene, hvor paradoksalt det end kan lyde, fortæller Henrik Steffens, tidligere lærer og tillidsrepræsentant i Silkeborg.
Han er blevet ramt af kræft og indstillede lærergerningen for godt en måned siden. Men der er ting, som han savner knap så meget – når elever må vælges fra, da alle ikke kan nås.
- Det er måske ikke det enkelte barn med udfordringer, der er et problem, men det er synergieffekterne, hvis du sidder med syv-otte stykker. Du skal hele tiden navigere i et eller andet kaos, fortæller Henrik Steffens.
Midt i det kaos, han beskriver, sidder der en række elever og venter.
- Hvis jeg går ud af klassen for at stoppe en konflikt, så sidder der måske fem-seks andre, der fuldstændigt taber koncentrationen. Og når den er røget, så skal jeg ind og samle dem op igen, fortæller han.
Et dilemma, som Henrik Steffens ofte ufrivilligt har stået i.
- Det skaber en frustration, og det slider ufatteligt meget på en, siger han.
Det peger på, at der er en gedigen og omfangsrig udfordring rent kompetencemæssigt i den danske folkeskole
Mange oplever inklusions-frustrationen
Spørger man Silkeborg Lærerforening, så er Henrik Steffens langtfra den eneste, som har udfordringer med inklusionen.
- De fortæller, de ikke har mulighed for at nå alle elever. De kan ikke nå de stille, dem overser de, fordi der er så mange opgaver, de skal nå omkring, fortæller Trine Falck Steen, formand for Silkeborg Lærerforening.
Hvad er inklusion?
I Danmark er der regler om inklusion i Folkeskolen, som blandt andet siger:
Elevers udvikling og læring skal så vidt muligt finde sted i den almindelige undervisning.
Inklusion indebærer, at børn med særlige behov så vidt muligt skal undervises sammen med deres kammerater i den almindelige undervisning med den nødvendige støtte og de nødvendige hjælpemidler.
Det er skolelederen på den enkelte skole, der har ansvar for, at skolen kan tilrettelægge et relevant undervisningstilbud i den almindelige klasse. Skolelederen har ansvaret for at vurdere, om skolen kan imødekomme elevens særlige behov inden for rammerne af den almindelige undervisning.
Målet med inklusion er at fastholde eleverne i børnefællesskabet, så børn med særlige behov ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises i den almindelige klasse med den nødvendige støtte og hjælpemidler.
Målsætningen om inklusion indebærer, at eleverne er en del af det faglige og sociale fællesskab, at der sker en faglig progression og at elevernes trivsel bevares.
Forskningscenteret VIVE lavede i 2022 en undersøgelse, hvor over halvdelen, 59 procent, af de adspurgte lærere vurderede, at de i mindre grad eller slet ikke havde kompetencerne til at imødekomme elever med særlige behov.
- Så det peger jo på, at der er en gedigen og omfangsrig udfordring rent kompetencemæssigt i den danske folkeskole, siger Thyge Tegtmejer, Seniorforsker ved VIVE og medforfatter til undersøgelsen.
De har et presset arbejdsmiljø, det er der slet ingen tvivl om
I Henrik Steffens tilfælde betød det konkret for lidt tid til at undervise.
- Det jeg egentlig laver to tredjedele af tiden i en 45 minutters lektion. Det er mere socialpædagogisk integrationsarbejde, end det egentlig er undervisning, fortæller han.
Rammer også trivslen
Det er ikke kun eleverne, som inklusionsudfordringerne kan ramme. Henrik Steffens mærkede også, hvordan det påvirkede ham.
- Man går selvfølgelig derfra med en oplevelse af, at man ikke er god nok, og man ikke er dygtig nok, også selv efter 30 år, siger han.
Det påvirker arbejdsmiljøet, så bliver man syg af stress, man får moralsk stress
Samme billede ser Silkeborg Lærerforening hos deres medlemmer.
- De har et presset arbejdsmiljø, det er der slet ingen tvivl om, fortæller Trine Falck Steen.
TV2 Østjylland har fået aktindsigt i antallet af sygedage for de ansatte på skolerne i Silkeborg Kommune. Her havde hver medarbejder i 2023 i gennemsnit 12 sygedage, hvilket er en stigning på 17,7 procent over de seneste fem år.
Det fremgår ikke, om inklusionen er en del af årsagen, men hos Silkeborg Lærerforening har de, fortæller de, mange sygefraværssamtaler, hvori inklusionens dilemmaer indgår.
- Når det påvirker arbejdsmiljøet, så bliver man syg af stress, man får moralsk stress. Lærerne ved godt, hvad de skal gøre for at hjælpe alle børn. De har bare ikke mulighed for det, mener Trine Falck Steen.
Henrik Steffens er ikke i tvivl om, at han aldrig havde holdt så længe, uden gode kollegaer og bagland. Han undrer sig over, vi ikke har ændret vores inklusionsform endnu.
- Når der er en generel erkendelse af, at vi er på vej ned ad en sti, der ikke er frugtbar for de fleste. Hvorfor tør vi ikke at sige, at vi skal få væk fra den sti, og vi skal have noget andet, spørger Henrik Steffens.
Kommune arbejder på en løsning
Morten Høgh, som er venstremand og byrådsmedlem i Dagtilbuds-, skole- og familieudvalget er ikke overrasket over fortællingerne.
- Jeg selv har haft en mistanke, da jeg har et par børn i folkeskolen, og hvis man er lidt stille i klassen, så det måske nemt, at blive overset. Og det skal vi selvfølgelig undgå, siger Morten Høgh.
Han ser det som en udfordring, som kommunen nu vil forsøge at løse.
- Vi skal have fokuseret på, at ressourcen kan blive ude på den enkelte skole, og det kan være, der skal flere lærerressourcer til, mener Morten Høgh, medlem af Dagtilbuds-, skole- og familieudvalget i Silkeborg Kommune.
Inklusionens slagside
Det er ikke kun lærerne, som oplever udfordringerne med inklusion.
Tirsdag kunne TV2 Østjylland fortælle om forældre, der beretter om vold og trusler på anden årgang på Gødvadskolen i Silkeborg. Tre forældre til elever på årgangen stod frem, da de mener at inklusionen er gået for vidt, og deres børn er ofrene.