BSV vinder sæsonens første titel
Med en 29-27 sejr over HC Midtjylland vandt BSVs herrernes Super Cup
Her til aften mødtes de forsvarende danmarksmestre fra BSV og pokalvinderne HC Midtjylland i den såkaldte Super Cup. Førstnævnte viste sig at være stærkest i et tæt opgør.
Holdene fulgtes ad gennem store dele af kampen, men i slutningen af første halvleg trak BSV anført af stærk spillende Johan Hansen og Nikolaj Markussen fra. Ved pausen førte de mørkblusede østjyder derfor 15-13.
Læs også
I 2. halvleg blev føringen udbygget, og mestrene var oppe at føre med fire og fem mål, inden HC Midtjylland fik kæmpet sig tilbage og bragt en smule spænding ind i opgøret igen. Helt spændende blev det dog aldrig.
BSV holdt de fightende midtjyder bag sig og vandt 29-27. Dermed vandt holdet også sin første titel som Super Cup-vindere.
Kvindernes Super Cup blev vundet af FC Midtjylland med en ottemåls-sejr over Esbjerg.
Bj.bro/Silk.-HC Midtjylland 29-27 (15-13)
HC Midtjylland: Eivind Tangen 6, Kasper Gudnitz 6, Espen Lie Hansen 6, Jørgen Rasmussen 3, Morten Slundt 2, Rasmus Carlsen 1, Jacob Østergaard 1, Dennis Kirkegaard 1, Rasmus Porup 1.
Udvisninger: Bj.bro/Silk. 7, HC Midtjylland 4.