Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Udskældt bassin med Nordic Waste-vand koster 10 millioner

Mandag mødes politikere i Randers byråd til ekstraordinært byrådsmøde for at godkende et stort bassin til overfladevand fra jorden fra Nordic Waste. 

Arbejdet er allerede gået i gang, men behovet for at fjerne potentielt forurenet vand fra Nordic Waste var akut, og derfor begyndte arbejdet med at etablere de tre bassiner på 18.000 m3, 8.500 m3 og 23.500 m3 for flere uger siden. 

I sagsfremstillingen til byrådet kan man læse, at udgifterne til at etablere bassinet koster cirka 10 millioner kroner. 

I slutningen af februar kom det frem, at indsatsen ved Nordic Waste har kostet Randers Kommune 3,4 millioner i gennemsnit om dagen siden, kommunen overtog arbejdet med at undgå en naturkatastrofe i Alling Å den 19. december sidste år.