Politiker med klar udmelding: - Bør let kunne smide ballademagere ud
Dansk Folkepartis folketingsmedlem Nick Zimmermann inddrager nu børne- og undervisningsministeren i urolighederne på Rismølleskolen i Randers.
Opdateret klokken 16.56: Artiklen er opdateret med kommentar fra Lise-Lotte Leervad Larsen, formand for Skole- og Uddannelsesudvalget i Randers Kommune.
Uroen fortsætter på Rismølleskolen i Randers. Senest har en lærer sagt op og er blevet tvunget til at blive væk i sin opsigelsesperiode. Det har fået ham til at råbe op omkring de ifølge ham meget kritisable forhold på skolen.
Og forældre bakker ham op. Den seneste udvikling i hele misæren på skolen får nu Dansk Folkepartis Nick Zimmermann til at reagere.
Han har fra sidelinjen fulgt situationen på skolen, og nu mener han, at det er tid til, at der skal nye tiltag i spil. Fra højeste instans.
- Set fra min stol er den politiske ledelse og forvaltningen i Randers Kommune faldet totalt igennem, og den har ikke styr på, hvad der sker på skolen. Problemerne har stået på i lang tid, det er skræmmende.
- Jeg mener, at man let bør kunne smide ballademagerne ud. Hvis kommunen ikke føler, den har de rette redskaber til at gribe ind, så må ministeren gøre noget, siger Nick Zimmermann til TV2 Østjylland.
'Ikke egnet til folkeskolen'
Derfor har han tænkt sig at stille spørgsmål til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vedrørende Rismølleskolen.
DF'eren vil have udstukket nogle nye retningslinjer til skolens ledelse og Randers Kommune hurtigst muligt, så der kan komme ro på situationen.
- Det er jo uholdbart, at lærere og elever bliver syge af at gå i skole, og det er en falliterklæring, at man er nået dertil, siger Nick Zimmermann.
TV2 Østjylland har tidligere fortalt, at problemerne udspringer fra 9. årgang, hvor en mindre gruppe elever skaber uro og utryghed.
Dem mener Nick Zimmermann, der skal gribes hårdt ind overfor.
- Elever har terroriseret og forpestet en hel skole, så det er klart, at dem skal man kunne skille sig af med. Der er tydeligvis nogle få børn, der simpelthen ikke er egnet til at gå i folkeskole, mener politikeren.
Må finde et andet sted til dem
Men hvis de ikke skal gå i folkeskole, hvad skal der så ske med dem?
- Det må ministeren finde ud af. Hvis der er nogen, som ødelægger skolen, skal de ud. Og hvis kommunen ikke føler, at der er andre tilbud til dem, så må ministeren finde ud af, hvor man kan sende dem hen.
Samtidig mener Nick Zimmermann også, at den politiske ledelse og skoleforvaltningen skal stilles til ansvar for, at der ikke er blevet reageret noget før.
Det har forplantet sig nedad til de andre årgange. Men vi har fået en blank afvisning fra skolens ledelse af, at der er noget galt
Det seneste nye fra skolen er altså, at en lærer har sagt op i protest mod ledelsen og den måde, som de nuværende problemer forsøges løst på.
Efter en tjenstlig samtale er læreren blevet bedt om ikke at være på skolen i sin opsigelsesperiode. Noget der ærgrer ham i en sådan grad, at han har skrevet ud til forældrene i sine klasser.
Forhold han ikke kan stå inde for
Læreren har fortalt, at han oplever forhold på skolen, som han ikke kan stå inde for.
'Jeg oplever at jeres børn er i faglig og social mistrivsel. Professionelt kan jeg ikke længere stå inde for, at jeres børn tilbydes nogen, i mine øjne, meget utrygge og urimelige vilkår både for undervisning og tryghed på skolen (...) Det gør mig utrolig ked af det, at jeg skal bruge størstedelen af min arbejdsdag på at høre om voldsomme konflikter, forfølgelse, mobning og grænseoverskridende adfærd. Jeg kan se i jeres børns øjne, at de er utrygge ved at være i skole,' skriver læreren.
Forældre har efterfølgende i stor stil valgt at bakke op om læreren og kræver svar fra ledelsen. De mener, at læreren har fået mundkurv på.
'Har spredt sig til flere årgange'
Beskeden fra læreren har bekræftet forælder Jakob Brændgaard Løyche i, at problemerne har spredt sig fra niende årgang til andre årgange på skolen. Heriblandt hans egen datters ottende årgang.
- Det har forplantet sig nedad til de andre årgange. Men vi har fået en blank afvisning fra skolens ledelse af, at der er noget galt. Men det er der jo tydeligvis, siger han til TV2 Østjylland.
Svar fra Lise-Lotte Leervad Larsen, formand for Skole- og Uddannelsesudvalget i Randers Kommune.
Nick Zimmermann har netop kaldt undervisningsministeren i samråd – hans kritik er, at den politiske ledelse er faldet igennem i den her sag og at forvaltningen ikke har håndteret sagen ordentligt. Hvad er kommentaren til det?
Det er jeg selvfølgelig uenig i. Og det ville da have klædt Nick Zimmermann at tage kontakt først. Det er mit indtryk, at forvaltningen har lavet en god handleplan, men der er også løbende behov for at justere handleplanen og lave tilpasninger, fordi der opstår situationer, som man er nødt til at handle på. Man kan ikke gå fra et meget presset arbejdsmiljø til et godt arbejdsmiljø og godt undervisningsmiljø på kort tid.
Og dertil kommer, at man ikke bare kan smide børn ud af skolen. Der er regler, der skal overholdes og tingene skal gøres ordentligt. Og så skal vi hele tiden have en opmærksomhed på om børnene er i det rette skoletilbud. Det står skolen midt i. Der er på Rismølleskolen allermest brug for arbejdsro.
De her problemer skal løses af ledelse sammen med medarbejdere og forældre og de faglige organisationer, og det skal en forvaltning understøtte. Det har jeg fuld tillid til, og det er min oplevelse, at der er bred opbakning til handleplanen i Randers Byråd.