Panduro har født en dreng
Politikeren fødte mandag aften
18. nov 2014, kl. 20:28
Mere end 30 dage gammel
Maja Panduro (S) har mandag aften født en dreng.
Det fortæller Randers-politikeren tirsdag aften på Facebook.
Her skriver hun:
- Se hvad vi har lavet! ;) 54 cm ny verdensborger med en kampvægt på 3835 g og masser af krudt i røven ankom i aftes klokken 20.33. Alle har det godt og vi nyder at lære hinanden at kende. Giv lige din nabo et kram fra mig - livet er faktisk ret så ok:), skriver folketingspolitikeren.
Maja Panduro er gift med Andreas Hededam Kyk, og de bor i Randers, hvor der nu skal være plads til deres søn også.
Maja Panduro har været politisk ordfører siden februar i år, og når barselsorloven er slut, forventes hun at vende tilbage til posten.