Tørvejr og sol er på vej til Østjylland
Efter en våd fredag ser det ud til at blive tørvejr i weekenden
Der er ikke meget variation i fredagens vejr. Det bliver overskyet og vådt de fleste steder i regionen, og der vil blæse en let til jævn vind fra en sydøstlig retning. Temperaturerne vil lægge på en 10-11 grader.
I løbet af eftermiddagen bliver der muligvis lidt længere mellem bygerne, og måske er Djursland heldige helt at gå fri for regnen.
Men den kommende weekend og efterårsferie ser ud til at blive bedre.
Både lørdag og søndag er der gode chancer for tørvejr og solskin, men det bliver samtidig også lidt køligere.
- Om natten skal vi efterhånden begynde at holde øje med nattefrost, alt efter hvor meget det klarer op, og hvor meget vinden den lægger sig, siger Peter Tanev fra TV 2 Vejret.
Se hele vejrudsigten i videoen øverst på siden.