DMI: Risiko for skybrud
Her kan der falde store mængder regn i dag
10 til 15 mm regn på bare 30 minutter.
Det er, hvad man kan risikere flere steder i Østjylland i dag.
Efter flere dag med bagende hede og skyfri himmel, vil skyerne trække sig sammen og byde på blandt andet skybrud, torden og kraftige vindstød.
DMI har her til morgen udsendt risikovarsel for det voldsomme vejr fra klokken ni morgen til klokken ni i aften i hele Øst- og Midtjylland:
- Der er risiko for, at der lokalt kan falde mellem 10 og 15 mm regn på 30 min samt risiko for kraftig torden med vindstød over 15 m/s.
Skybruddet kan ifølge DMI medføre oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelser af kældre og store mængder regn på kørebanen.
Også tordenvejret kan i værste tilfælde føre til blandt andet lynbrande og risiko for nedbrud af elektriske systemer.