Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Opråb til hundeejerne: Nu skal hunden i snor

Fra den 1. april til den 30. september skal hundeejere ifølge naturbeskyttelsesloven holde deres hund i snor, når den luftes på de danske strande.

I den periode yngler flere fuglearter på strandene. 

- Efter 1. april er det vigtigt at tage hensyn til de ynglende fugle rundt omkring på strandene. Vi kan ofte ikke selv se dem, men vores hundes snuder kan nemt finde dem. Det er derfor vigtigt at give fuglene fred til at passe sine unger uden at skulle frygte løse rovdyr som hunde, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse. 

Snoren ødelægger dog langtfra hundens oplevelse af gåturen, understreger Jens Jokumsen:

- Hunden vil nyde strandturen både med og uden snor, da den ikke bliver forhindret i at opleve alle strandens sanseindtryk, selvom den har snor på.