I livsfare efter slemt uheld
En 70-årig mand er i livsfare efter et færdselsuheld
2. maj 2015, kl. 13:46
Mere end 30 dage gammel
En 70-årig mand er indlagt på intensiv afdeling på Skejby Sygehus efter et trafikuheld fredag ved 11-tiden.
Her kom den 70-årige mand kørende ad Hovedvejen i Ørum Djurs, hvorefter han tog et venstresving mod Mogenstrupvej.
Det gjorde han direkte ud foran en 54-årig kvindelig bilist, der kørte den modsatte vej ad Hovedvejen, og en kollision var uundgåelig for hende.
- Hun er udskrevet med småknubs, men manden er på intensiv afdeling og er stadig i livsfare, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Klaus Møller til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Begge implicerede blev efter ulykken meldt i livsfare, men det gør sig altså kun gældende for den 70-årige mand.