Åbner ny online-auktion
Nyt tiltag fra Jyske Medier
26. sep 2014, kl. 08:47
Mere end 30 dage gammel
Online-auktionen BydIDag.dk er et helt nyt tiltag fra Jyske Medier, hvor alt fra biler og elektronik til fritidsoplevelser bliver sat under hammeren. Det skriver Horsens Folkeblad.
- Alle kan være med. Det kræver blot, at man opretter en profil på hjemmesiden, og så er man i gang og kan byde på de produkter, man er interesseret i, fortæller Casper Ørsted, der er projektchef hos Jyske Medier, til Horsens Folkeblad.
- Hvert produkt har en fastsat mindstepris, men derefter er det deltagerne selv, der bestemmer, hvad de vil betale.
Den nye online-auktion er ikke kun for den almindelige forbruger. Virksomheder kan også sætte deres produkter og ydelser på auktion.
BydIDag.dk åbner for bud mandag den 20. oktober.