Høje vurderinger på boliger
Carsten Clausen blev positivt overrasket
Siden finanskrisen har mange boligejere slukøret måtte modtage vurderingen af deres bolig fra ejendomsmægleren.
Men nu ser det ud til, at priserne igen er på vej op, og det har Carsten Clausen, der netop har sat sit hus til salg, kunne mærke.
En ny analyse af boligpriserne viser, at boligpriserne flere steder i Østjylland nu næsten er på linje med priserne i 2007 og 2008.
Bedst ser det ud i Favrskov, Aarhus og Silkeborg, hvor priserne ligger på mellem 92 og 97 procent af det højeste niveau.
Carsten Clausen har sat sit 170 m2 store villa i Hinnerup til salg, og han blev positiv overrasket, da han fik vurderingen fra ejendomsmægleren.
- Jeg tænkte: Okay, kan det virkelig passe, at vi er her nu?, siger Carsten Clausen.
Villaen blev vurderet til 3,4 millioner kroner, og generelt er huspriserne i Favrskov Kommune kun få procenter for at være tilbage på samme høje niveau som i boligmarkedets storhedstid omkring 2008.
- Jeg var sådan set pænt tilfreds og egentlig næsten positiv overrasket over det. Vi har alle set, hvordan finanskrisen har været, og hvad det har betydet for huspriserne siden 2008, siger Carsten Clausen om vurderingen på huset.
Han fortsætter:
- Det var i det niveau, hvor jeg tænkte, at det var positivt, siger Carsten Clausen.
Du kan se mere om boligprisernes udvikling i indslaget over artiklen.