Mand fra Horsens-området kørte ind i skur og omkom
En 52-årig mand er søndag omkommet i en soloulykke på Brædstrupvej. Bilen trillede rundt og kurede ind i et skur
Søndag morgen mistede en 52-årig mand livet, da han ramte et skur med sin bil på Brædstrupvej mellem byerne Åle og Tørring vest for Horsens.
Det oplyser vagtchef Jørn Lindhardt ved Sydøstjyllands Politi.
Politiet fik anmeldelsen klokken 7.56 søndag morgen.
Læs også
- Manden er tilsyneladende på vej ned i en grøft af den ene eller anden årsag.
- Da han forsøger at komme op på vejen igen, triller bilen rundt på taget og kurer ind i et skur ved vejen, siger Jørn Lindhardt.
Den 52-årige mand, som er fra lokalområdet, omkom på stedet.
Politiet er i færd med at underrette familien.
En bilinspektør skal undersøge bilen og ulykkesstedet for at forsøge at komme årsagen til ulykken nærmere.