Aarhus hylder sine OL-atleter
På Dokk1 hylder kommunen de olympiske atleter med en fotoudstilling
På Dokk1 kan man i de kommende uger møde de lokale OL-deltagere. Godt nok er de i Rio i Brasilien allerede, men en fotoudstilling gør det muligt at hylde de aarhusianske atleter på tæt hold.
En fotoudstilling åbnede fredag eftermiddag, og man kan stifte bekendtskab med de 15 OL-deltagere.
OL-deltagerne har det til fælles, at de enten bor eller træner i Aarhus eller stiller op for et aarhusianske klub. Atleterne er fotograferet af Das B¨ro for DIF og Team Danmark inden de rejste afsted til den olympiske by.
Håndbold- og fodboldspillerne blev udtaget senere og nåede ikke med på fotoudstillingen.
På udstillingen kan man se
- Jonas Warrer, Sejlsport
- Allan Nørregaard, Sejlsport
- Anne-Marie Rindom, Sejlsport
- Lærke Buhl-Hansen, Sejlsport
- Anette Viborg, Sejlsport
- Michael Hansen, Sejlsport
- Sara Slott Petersen, Atletik
- Jessica Petersson, Atletik
- Victor Bromer, Svømning
- Torben Grimmel, Skydning
- Jan Ø. Jørgensen, Badminton
- Line Kjærsfeldt, Badminton
- Kamilla Rytter Juhl, Badminton
- Nina Hollensen, Roning
- Simone Tetsche, BMX
- Aarhus er stærkt repræsenteret ved OL i Rio. Jeg vil gerne med udstillingen på Dokk1 give byens støtte til deltagerne, som er gode ambassadører for Aarhus og Danmark. Jeg håber, at udstillingerne får de mange besøgende på Dokk1 til at krydse fingre for og forhåbentligt juble sammen med deltagerne,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune Rabih Azad-Ahmad.
Billederne kan ses på Dokk1 i Forvandlingsrummet forneden af rampen frem til slutningen af OL den 23. august.