Årets første store rejsedag: Den østjyske trafik kører fint
Lørdag er sommerens første store rejsedag på den østjyske motorvej. Vejdirektoratet har på forhånd meddelt at E-45 omkring Aarhus kan blive belastet trafikalt. Indtil videre kører trafikken dog fint.
SE OGSÅ:E45 var spærret efter trafikuheld
- Umiddelbart glider trafikken fint i Østjylland, vi har ikke fået nogen meldinger, kun omkring færgen til Sjællands Odde fra Ebeltoft er der lidt kø, siger Nicholas Peterson fra Vejdirektoratet til tv2oj.dk.
Ikke bedre i løbet af dagen
Vejdirektoratet regner med, at trafikken på den østjyske motorvej bliver værre i løbet af dagen, og allerede nu kan de se begyndende kødannelse omkring E-45 ved Kolding i Sydjylland.
- Vi opfordrer folk til at køre hjemmefra i god tid, da der kan opstå kø på motorvejen i løbet af dagen, siger Nicholas Peterson.
SE OGSÅ: Den østjyske kamp på Folkemødet: Udvid E45
Vejdirektoratet opfordrer desuden bilister til så vidt muligt at køre af sted uden for tidsrummet 8.00 til 20.00, da der i dette tidsrum er størst risiko for kø.