Aarhusianer sigtet for grove bedragerier
Onsdag blev en 27-årig mand fra Aarhus anholdt af Østjyllands Politi
En 27-årig aarhusianer er blevet anholdt og sigtet for mindst 13 tilfælde af grove bedragerier mod ældre mennesker i Vejle.
Den 27-årige mand har udgivet sig for at være, bankmedarbejder, fra en forening eller fra myndigheder.
Tre dømt i ret speciel røveri-sag
- Han informerede dem så om, at deres dankort eller hævekort skulle skiftes ud, hvorefter han - og efter vores opfattelse en anden ukendt gerningsmand - mødte personligt op på borgerens adresse, hvor de fik udleveret kort med pinkode, siger politikommissær Jens Møller Pedersen fra Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Efter at have modtaget kort og pinkode hævede den 27-årige efter Sydøstjyllands Politis opfattelse meget store beløb fra de ældres bankkonti. Indtil videre er der opgjort et tab fra forskellige konti på over kr. 200.000.
Den 27-årige mand fremstilles i dag kl. 9.45 ved Retten i Kolding i grundlovsforhør, hvor han kræves fængslet.