Hospitalet rykker ud til borgerne
Præhospitalets ambulancebehandlere rykker nu ud og hjælper med planlagte opgaver i eget hjem
Den 23. maj indfører Region Midtjylland et nyt initiativ, hvor ambulancebehandlere i særlige situationer kører ud for at hjælpe patienter i deres eget hjem.
Det betyder, at det ikke nødvendigvis gælder en akut livstruende sygdom, hvis der holder en ambulance ved naboen, for der kan blot være tale om, at ambulancebehandlerne blot udfører en opgave, som er en del af et forløb på hospitalet.
Kvinde fik 218 ens beskeder i sin e-boks
Den nye indsats betyder, at nogle patienter kan udskrives til hjemmet tidligere, mens andre vil kunne udskyde og måske helt undgå at bruge en åben indlæggelse eller ambulante besøg. Det gælder for eksempel for patienter, hvor man skal overvåge hjerterytmen for at finde ud af, om patienten fejler noget alvorligt, og det kan også være patienter, der har brug for at få målt udsving i blodtrykket hen over døgnet for at fastlægge en diagnose.
Flere frivillige skal assistere ambulancefolk
- Vi er jo allerede ude på vejene med ambulancerne og hjælper gerne med opgaver, der kan være med til at afkorte patienternes samlede behandlingsforløb. Det giver god mening også for patienterne, at de kan komme tidligere hjem i egne rammer, siger Else Ammitzbøll, der er præhospital direktør i Region Midtjylland i en pressemeddelelse.
Den nye ordning blev vedtaget af Regionsrådet den 24. juni 2015.