23-årig kvæstet i alvorlig ulykke på motorcykel
En 23-årig mand fra Hammel var i livsfare efter et uheld på motorcykel, men han er nu stabil
En 23-årig mand var i en overgang i livsfare efter et alvorligt færdselsuheld i Thorsø.
Manden, der er fra Hammel, kom kørende på motorcykel, og umiddelbart før en bakketop kom han over i den forkerte vejbane - efter al sandsynlighed på grund af et hårdt vindstød.
Her kom en 64-årig kvinde kørende i en personbil, og de to kunne ikke undgå at kollidere frontalt.
Politiet advarer: Måske farlige stoffer i omløb
Den 23-årige mand blev slynget af motorcyklen og ud på en mark. Han blev kørt til Aarhus Universitetshospital med livstruende kvæstelser, oplyser Østjyllands Politi.
Manden er nu stabil og uden for livsfare.
Sammenstødet var yderst voldsomt, og begge køretøjer er totalskadede, men kvinden slap uden skrammer.