Flere søger konfirmations-hjælp
Børnesagens Fællesråd støtter udvalgte familier med 2.500 kroner
Aviser, magasiner og tv-reklamer er i øjeblikket fyldt med kjoler, gave-idéer og transport-muligheder til landets konfirmander.
Men for en stigende gruppe familier er det knap så sjovt at blive bombarderet med de mange tilbud. Disse familier kan nemlig ikke leve op til forventningerne om en stor og dyr fest.
Debat: Skal konfirmationen forberedes i skoletiden?
- Vi kan mærke det på det antal, der søger konfirmationshjælp hos os. Sidste år var det et par hundrede, men i år er det over 400, siger René Skau Bjørnsson, der er formand for Børnesagens Fællesråd.
Det er blandt andet det stigende antal enlige forsøgere på kontanthjælp, der er årsag til den voldsomme stigning i ansøgninger til Børnesagens Fællesråd.
- Vi kan jo se det i ansøgningerne, at det er forældre på kontanthjælp. Måske har de sparret op til konfirmationen, men det bliver så modregnet i kontanthjælpen, og så står de uden penge til festen, siger René Skau Bjørnsson.
Gavmilde bikere fra Randers hitter på Facebook
Ud af de godt 400 ansøgere, modtager 102 konfirmander økonomisk støtte på 2.500 kroner.
Se hele interviewet med René Skau Bjørnsson i videoen ovenfor.