Anklager: 48-årig ville skaffe baby
Pædofilitiltalt havde forsæt til at skaffe baby, lyder det fra anklager under procedure
Det er hævet over enhver tvivl, at en 48-årig pædofilitiltalt havde en plan om at købe et rumænsk spædbarn og bringe det til Sverige med henblik på seksuelt misbrug af barnet.
Det siger anklager Morten Rasmussen under sin procedure i den omfangsrige sag om børneporno, der har verseret ved Retten i Randers siden 20. oktober.
- Det er uden for enhver tvivl, at tiltalte havde forsæt til at skaffe baby og flytte barnet til Sverige, hvor det skulle bo, siger Morten Rasmussen ifølge Ritzau.
Råd: Pædofili-tiltalt er til fare for andre
Den 48-årige mand er tiltalt i danmarkshistoriens største pædofilisag, og for en uge siden konkluderede Retslægerådet, at han udgør en fare for andres liv, legeme, helbred og sikkerhed og derfor bør idømmes forvaring.
Der ventes dom i sagen den 4. marts 2016.