Friheden nupper Kim Larsen
Tivoli Frihedens 'Fed Fredag' har hyret Kim Larsen, Dodo & the Dodos og flere andre.
Midt om natten, Rabalderstræde, Kvinde min, Jutlandia og mange flere.
Kim Larsens hits er kendt af de fleste, og nu skal han spille dem til 'Fed Fredag' i Tivoli Friheden.
Det oplyser Tivoli Friheden i en pressemeddelelse.
Det er den 3. juli, at den karismatiske sanger med det store gab kigger forbi forlystelsesparken i Aarhus.
Se: Gnags genopstår i Friheden
Men han er ikke den eneste, der er blevet offentliggjort til 'Fed Fredags' programmet.
Også Dodo & the Dodos, Stine Bramsen og Danser med Drenge kommer forbi Friluftsscenen.
De spiller henholdsvis den 12. juni, 7. august og 14. august.
I forvejen er navne som Outlandish, De Eneste To og Marie Key offentliggjort til 'Fed Fredag'.