Journaler stadig låst inde
Frustrationen vokser i Kolind
Frustrationen vokser hos de 1.700 borgere på Djursland, som - nu på tredje måned - ikke kan få adgang til deres egne patientjournaler hos deres praktiserende læge.
Det er den lokale lægeklinik i Kolind, der nu har været lukket i tre måneder. Lægen er sygemeldt, men da lukningen juridisk set regnes for midlertidig, kan ingen andre læger få adgang til journalerne.
LÆS OGSÅ: Patienter kan ikke få journaler
Det betyder, at flere patienter nu har fået problemer med at få udleveret medicin på apoteket.
- Min kone er meget syg og får syv slags tabletter om dagen. Nu kniber det med at få udskrevet recepter til det medicin, som vi skal bruge, for sygeplejersken må jo ikke gøre det, siger Hans Andreasen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere om sagen i indslaget øverst.