Nu bliver det varmere
Solrig weekend venter
23. apr 2014, kl. 20:32
Mere end 30 dage gammel
Efter et par dage med skyer og byger er der snart udsigt til, at østjyderne igen kan nyde solen.
Ifølge TV 2 Vejret er der især lørdag gode chancer for, at solen får lov til at skinne fra en næsten skyfri himmel.
Derudover kan vi glæde os over, at dagtemperaturerne stiger en hel del. Fra og med lørdag er der således udsigt til dagtemperaturer på op imod 18 grader.
Inden det sommerlige vejr rammer Østjylland, venter der dog et par dage med mere normalt vejr for årstiden.
- Hovedsageligt vil det være overskyet. Ud på eftermiddag vil der være risiko for byger, siger TV 2 Vejrets Ellen Nybo om torsdagens vejr.
Se hele vejrudsigten i videoen øverst på siden.