- Yahya siger sandheden
Dansk-iransk kunstner genkender alt i digte
- Han pakker ikke sine ord ind. Han siger det, som det rent faktisk er. Han siger sandheden.
Firoozeh Basrafkan har lyst til at give digteren Yahya Hassan er kram for hans ærlighed.
I digtsamlingen "Yahya Hassan" skildrer han sin opvækst i Gellerup. Og historierne vækker stor genkendelse hos Firoozeh Basrafkan, der selv er vokset op i et socialt belastet kvarter i Randers.
Det fortæller den iranskfødte kunstner og samfundsdebattør torsdag i Markante Meninger.
- Jeg kender alle hans historier. Det han beskriver med dobbeltmoralske mænd, der overfor deres pigebørn prædiker, at de ikke må have danske kærester, ikke må tale med danske mænd, ikke må gå til fodbold osv. Men selv har de porno på deres computer og besøger prostituerede jævnligt. Så går de bare til fredagsbøn og bliver frelst, siger hun.
Du kan se programmet i videoen herover eller i Markante Meninger torsdag aften. Det er klokken 18.15 og 21.20.