Står til milliongevinst: Tidligere landsholdsstjerne sælger vild lejlighed
Morten Wieghorst sælger sin luksuslejlighed i det centrale Aarhus.
Den danske landsholdslegende og nuværende assistenttræner på landsholdet, Morten Wieghorst, sælger sin store herskabslejlighed ved havnen i Aarhus.
Prisen lyder på hele 14.750.000 kroner.
Det skriver Boliga.
Bliver boligen solgt til prisen, står træneren til at tjene en ganske god sum på 6.650.000 kroner.
Ifølge Tinglysningen købte Morten Wieghorst og hans partner nemlig boligen til 8.100.000 kroner tilbage i 2014.
Penthouselejligheden, der har udsigt over Aarhus Havn, strækker sig over hele 365 kvadratmeter fordelt på to etager.
I sin aktive karriere spillede Morten Wieghorst blandt andet for Lyngby FC i Danmark samt Dundee FC og Celtic i Skotland.
Han afsluttede sin karriere i Brøndby IF, inden han blev træner.
I 2014 og 2015 var Morten Wieghorst cheftræner i AGF, men blev fyret på grund af manglende resultater.